<img src="https://trc.taboola.com/1298824/log/3/unip?en=page_view" width="0" height="0" style="display:none">
Tilbage til oversigten

Et gratis værktøj til stor glæde

  • Viden
Journalist, Mikkel Tofte Jørgensen 19 jun. 2020

Vi tog en snak med Risikas CEO, Timm Jeppesen, for at forstå, hvordan en løsning kan være gratis, når man som bruger er ret sikker på at spare penge, hvis man benytter den.

 

Det koster ikke noget at komme i gang med Risikas platform, men det kan meget vel koste, hvis du ikke har adgang til den. For hele idéen med platformen er jo, at den gør dig i stand til hurtigt og troværdigt at kreditvurdere virksomheder. Det sparer dig for unødige tab på dårlige betalere. Hvorfor så overhovedet tilbyde en gratis version af platformen? Det og andre nærgående spørgsmål, svarer CEO Timm Jeppesen på i dette blogpost.

 

Du kan læse mere om Risikas gratis løsning her: 

Risikas gratis løsning

   
Hvorfor skal Risika tilbyde en gratis version?

TJ: Der er ikke nogen i dette marked, som har tilbudt en gratis version før. Normalen i denne industri er en trial, eller prøveperiode på f.eks. en måned. Vi har oplevet, at det tager længere tid end en måned at forstå den fulde værdi.

 

Når man slår en virksomhed op og får at vide at den er 10 ud af 10 - f.eks. Carlsberg og den kender man jo godt - så er der jo ingen alarmklokker, der ringer. Det tager tid, før man pludselig står i en situation, hvor man kan være i tvivl om virksomhedens evner til at betale. Så er det værdifuldt at få at vide, at kredittjekket viser en score på 2 ud af 10, eller anbefalingen lyder “ingen kredit”.


 

Risika kreditvurdering


Meget business-to-business-salg foregår på personlige relationer, og det er fint. Men mavefornemmelser kan ikke gøre det, når du skal vurdere, om en virksomhed bør have kredit eller ej. Vi arbejder med statistik og regnemodeller, og det gør hele forskellen.

 

Og vi har fundet ud af, at man skal altså arbejde med systemet i et længere stykke tid, før man kan tage stilling til, om man får den fulde værdi.

 

Men er det ikke bare for at lokke med en gratis version, og så pludselig efter nogen tid er den ikke gratis længere?

TJ: Man skriver sig op uden kreditkort. Vi skal bare bruge navn, e-mail og virksomhed. Det tager under 2 minutter, så er man i gang på platformen. Man har nogle begrænsninger, når det er den gratis version, og det vil sige, at man har fem gratis kreditopslag om ugen. Og det fremgår tydeligt, at der er tale om fem opslag. Man kan stadig slå alle virksomheder op og finde alle andre informationer uden at bruge et kredittjek.

 

Hvis man bliver ved med at bruge sine opslag hver uge, så tillader vi os at tage kontakt. Man skal dog ikke registrere noget betalingskort eller andet. Der er derfor heller ikke noget med at du skal huske at melde dig fra, inden der bliver trukket penge fra dit kort, da kreditkortet kan blive i pungen. Vi vil selvfølgelig gerne gøre opmærksom på, at der er udvidede features, som kan være interessant for en virksomhed, hvor vi her kan tilbyde en gratis trial med fuld adgang i en uge.

 

"Der er nogle virksomheder, vi desværre først støder på, når det er for sent.
Det er dem, der har lavet en fornuftig, mindre forretning. De er i gang med at vækste, og pludselig får de en stor kunde, der siden hen viser sig ikke at kunne betale. 
Det kan en mindre virksomhed gå konkurs på."

 

Hvorfor overhovedet gå ombord i den gratis version?

TJ: Vi har samlet alt information, man skal bruge, på ét sted. Man skal ikke sidde og klikke rundt på mange forskellige hjemmesider. Vi har lavet et system, der er intuitivt og hvor alt er samlet, så man får et hurtigt overblik. Det er alt fra PDF-regnskaber, oversigt over ejere og direktører, indikation af konkursrisiko og historiske data. Det hele er samlet og let tilgængeligt.

 

Specielt anbefalingerne af, hvordan man skal forholde sig til virksomhedernes risiko er en unik service. Det er en kreditværdighedsanalyse, og det er unikke anbefalinger, som kvalitativt vurderer en virksomhed ud fra nogle væsentlige parametre såsom finansielle nøgletal.

 

Det fulde kredittjek med alle opmærksomhedspunkter, de unikke anbefalinger, er også med i den gratis version i et begrænset omfang. Der er adgang til fem gange “den fulde pakke” om ugen.

 

Hvilke virksomheder går med behovet uden at vide det?

TJ: Vi ser tit, at de lidt mindre virksomheder med lidt vokseværk har et behov. Man vil gerne vækste. På et tidspunkt bliver man lidt mere professionel, og man hyrer måske en økonomidirektør eller regnskabschef. Man har en mængde af nye erhvervskunder, som man skal kunne vurdere risikoen på. Og her opstår behovet lidt, før man ved det.

 

Men det gratis produkt skal gerne give virksomhederne en anledning til at nå at lære at tjekke op på debitorer og leverandører, inden det bliver for sent. Fra lidt mindre virksomheder til lidt større med flere nye kunder. Der får man brug for et bedre overblik og bedre indsigter. Men man skal naturligvis have en vis mængde af erhvervskunder, før behovet er der.

 

Hvad er jeres faglige baggrund for at komme med denne platform og tilhørende anbefalinger?

TJ: Vi er godkendt af Datatilsynet til at drive det, der hedder et “Kreditoplysningsbureau”. Datatilsynet har med andre ord sagt: I må gerne håndtere data, I må gerne regne på den og komme med anbefalinger. Det er den første barre, man skal over. Og de holder så øje med, at vi overholder reglerne.

 

Det andet er, at vores team består af folk med mange års erfaring med revision, som forstår regnskabstal helt i bund. Statistikere, der er rigtig dygtige til at arbejde med data. De er gode til forudsigelser, og vi benytter nye værktøjer inden for machine learning til at få den bedste præcision i vores modeller.

 

Og det er jo de værktøjer, der ender med at beregne en score fra 1 til 10 i forhold til sandsynligheden for konkurs. Vi har nogle dygtige programmører, der sikrer, at vi behandler data fuldautomatisk. Vi har rigtig mange øjne på.

 

Det er ikke alle og enhver, der kan slå sig op på det her. Det tager utroligt mange timer at beregne rigtigt. Det tager tid at få datakvaliteten op. Vi kan f.eks. se, at historiske konkurser i ejerkredsen har stor betydning for risikoen for konkurs. Revisorpåtegning er vigtigt. Der er mange kvalitative parametre med, og det gør, at vi faktisk kan få nogle meget præcise beregninger.

 

"Det er ikke alle og enhver, der kan slå sig op på det her. Det tager utroligt mange timer at beregne rigtigt. 
Og det tager tid at få datakvaliteten op."

 

Hvad vil du sige til dem, der tøver med at skrive sig op?

TJ: Det koster ikke noget at komme i gang. Prøv at slå din egen virksomhed op, din håndværker eller dit lokale pizzeria. Jeg kan ikke lade være med at slå alle virksomheder op. Jeg er arbejdsskadet. Det er jo et udtryk for, hvor dygtig man er til at drive forretning. Det kan bruges til mange ting. Det fortæller rigtigt meget om folk, om de driver en sund og ærlig forretning.

 

Vil du ud med hvor mange der ender med en betalingsversion efter en gratis prøveperiode?

TJ: Vi ved det dårligt på nuværende tidspunkt. Der er jo tale om et endnu meget nyt produkt, så statistikken vil formentlig se anderledes ud, når flere begynder at benytte platformen. Indtil videre har vi over 1.000 betalende brugere af platformen, og mit bud er, at omkring 10 procent af de nye brugere af gratisversionen opdager, at de har et reelt behov for dybere indsigt og overvågning.

 

Du kan læse mere om Risikas gratis løsning her: 

Risika - gratis adgang


Tilmeld dig vores nyhedsbrev