Undersøgelsen fra Danske Revisorer tegner et billede af et regnskabsgrundlaget, som er behæftet med fejl - indtil de bliver opdaget af revisorerne. Næsten 9 ud af 10 af revisorer siger, at de ser utilsigtede bogføringsfejl i virksomhedernes regnskabsgrundlag, i forbindelse med deres revision af regnskabet.
I dag bliver hele 6 ud af 10 af virksomheders regnskab ikke længere revideret. Især små virksomheder med under 10 ansatte fravælger revisionen. Det er samtidig blandt de virksomheder, at revisorerne oftest finder væsentlige fejl, hvis regnskabet bliver revideret, viser undersøgelsen.
Der er med andre ord en risiko for, at regnskaber, der benyttes af kreditorer, leverandører og andre, der fx foretager kreditvurdering af samarbejdspartnere, ikke afspejler virksomhedernes reelle sundhedstilstand. Specielt for B2B virksomheder, kan det være kritisk at lave bogføringsfejl. Den ene gren er rent økonomisk, mens den anden er renomméet, som kan lide et tab ved disse typer af fejl.
Selv om det altså er en vigtig og afgørende del af en revisors arbejde at opfange fejl og mangler, så er det som bekendt menneskeligt at fejle. Det sker også for revisorerne, vurderer Nicolai Rasmussen, CFO i Risika, der selv har flere års erfaring fra et af de største revisionshuse i landet.
“Jeg slår mere end 5.000 virksomheder op om året. Jeg ser lynhurtigt, hvis der er fejl, og det er der”, siger Nicolai Rasmussen og peger på nogle af de mest udbredte fejlkilder i de digitale regnskaber: Forkert valuta, mapping-fejl og tusindtals-fejl, hvor et ciffer ved en fejl bliver tilføjet et nul eller to. Og det kan have alvorlige konsekvenser; “Et regnskab står i EURO men skal retvist være i danske kroner. Du beregner et kreditmaksimum på en egenkapital, der er 7,5 gange for høj. Det forekommer altså, ikke ofte måske, men det er til gengæld alvorligt”, forklarer Nicolai Rasmussen, der samtidig minder om, at det helt overvejende er utilsigtede fejl, han støder på i sit arbejde.
I takt med at regnskaber og regnskabsdata er blevet digitaliseret, er fejlene, der kan opstå, også blevet digitale. Regnskaber udfyldes og tjekkes oftere og oftere på en computer, og en del af overblikket forsvinder nemt. En udbredt fejl er ifølge Nicolai Rasmussen, de såkaldte mapping fejl, som opstår, hvis et regnskabstal bliver placeret forkert.
Desuden er der udfordringen ved at få systemer til at tale sammen, fordi bogføring stadig laves i mange forskellige systemer. Det er i samtalen mellem softwaresystemer, at det digitale driller - og ikke kun i revisorbranchen.
“En revisor laver et almindeligt regnskab, og så laves der oven i det en digital fil, hvor tallene bliver lagt ned i et XBRL-format. Årsrapporterne, som ender hos Erhvervsstyrelsen, er jo udformet som en PDF, men tallene trækkes fra en XBRL-fil, hvorfor tallene ikke altid stemmer”, forklarer Nicolai Rasmussen.
I december 2014 åbnede Erhvervsstyrelsen en ny og mere moderne adgang til CVR - det Centrale Virksomhedsregister. Siden da er flere og flere firmaer skudt frem, som tilbyder en udvidet pakke af regnskabsdata, som for eksempel nøgletal, til en meget lav pris. Men du får den kvalitet af regnskabsdata, du betaler for, mener Nicolai Rasmussen:
“Hvis kvaliteten af regnskabsdata betyder noget for dig (investering etc.), så er flere af gratis løsningerne ikke anvendelige. Det skyldes i høj grad, at der er fejl, også i andre lande, på den kvalitet af data, som kommer ind råt. I Risika laver vi en stor efterbehandling på de data, vi trækker ind.”
De gratis udbydere trækker med andre ord data direkte fra Erhvervsstyrelsen, men det er ikke ensbetydende med fejlfrie regnskaber. Som det forklares i en intern foranalyse foretaget for Erhvervstyrelsen:
“Såfremt ERST (eller anden myndighed) ikke opdager fejl i årsrapporten, kan de ”leve” i bedste velgående i dag.”
De fejl, der måtte være i regnskaber, når de kommer ind i Erhvervsstyrelsen, bliver altså ikke nødvendigvis opdaget, påpeger Nicolai Rasmussen og giver et konkret eksempel:
“Erhvervsstyrelsen har også kontroller. Men de fanger fx ikke, at en revisor sidste år havde puttet forkert valuta på 120 regnskaber. Der måtte vi justere manuelt.”
Erhvervsstyrelsen har tidligere fastslået, at “revisors involvering reducerer antallet af fejl i årsregnskabet”, men af samme undersøgelse fremgår det også, at der gennemsnitligt er under én fejl, når en revisor har været involveret i udarbejdelsen af årsregnskabet.
Der er med andre ord fejl, og derfor er Risikas kreditvurderingsværktøj en kombination af manuel efterbehandling såvel som automatiserede kontroller. Vi skal også kunne fange mere subtile fejl, påpeger Nicolai Rasmussen:
“En af vores features i vores modeller er længden af dage mellem underskrift fra generalforsamling til årsregnskabets vedtagelse. Meget forsinkede årsrapporter kan have noget at sige omkring finansielle problemer. En virksomhed under pres har brug for at få forlænget sin kassekredit, så måske kommer årsrapporten meget senere”
Troværdigheden og regnskabskvalitet har meget at sige, hvis man bruger regnskabsdata som beslutningsgrundlag, fx til kredit, investering og leverandøranalyse. Det er menneskeligt at fejle, men det kan koste dyrt.