<img src="https://trc.taboola.com/1298824/log/3/unip?en=page_view" width="0" height="0" style="display:none">
Tilbage til oversigten

Risika update - April

  • Update
Kristoffer Ekelund Gerdes 6 maj 2020
Nu genåbner Danmark stille og roligt igen. Virksomhederne åbner også forsigtigt deres kontorer op, dog under noget anderledes forhold med en masse restriktioner. 

Ledigheden stiger og der er fortsat store spørgsmålstegn til det danske erhvervsliv, der lider under COVID-19, hvilket det formentlig vil gøre i lang tid endnu. 
 
Mange danske virksomheder må desværre dreje nøglen om. På coronakonkurser.dk kan du følge med i udviklingen på tværs af brancher og landsdele.

Konkurserne lader sig dog vente på sig, da de danske domstole først er åbnet op igen d. 27. april. Dette har vi skrevet et kort blogindlæg om. 
 
Risika books - coronakonkurser.dk
 
Vi har arbejdet på en lang række opdateringer og forbedringer, som vi håber, du bliver glad for. Nedenfor finder du et fuldt overblik. 
 

Overvågning

  • Mere overvågning. Vi har tilføjet overvågning til alle planer, så flere har mulighed for at benytte sig af det. Derudover har vi udvidet pakkerne, så alle kunder kan overvåge flere virksomheder. Find mere information her.
  • Norsk og svensk overvågning. Det er nu muligt at overvåge norske og svenske virksomheder.  
  • Hurtig overvågning. Du kan nu tilføje virksomheder direkte til overvågning, når du har foretaget en søgning.
  • Opret lister. Når du klikker på "Overvåg" har du nu mulighed for at tilføje en ny liste via vores listevælger. 

 

Andre forbedringer

  • Nyt koncernhierarki. Vi har lavet et helt nyt overblik over koncerner, hvor du får vist hierarkiet i en træstruktur. Du kan finde det ved at trykke på "Detaljeret oversigt", når du er inde på en virksomheds koncernhierarki i dag.
  • Forbedring af antal ansatte. Det er blevet muligt at se det specifikke antal ansatte på alle CVR-numre i Danmark. Vi har skrevet et blogindlæg om dette, som du kan læse her
  • P-enhedsnumre. Numrene findes nu i API'et og på platformen.


Hvad kan du se frem til:

  • Guidet tur. Vi arbejder på en "guidet tur" af vores platform, som alle nye brugere vil møde som det første. Denne kan du selvfølgelig også prøve af, hvis du har lyst.
  • Tysk virksomhedsdata. Vi er nu gået i gang med at bearbejde tysk data og vi forventer at have afsluttet projektet i løbet af dette kvartal.
  • Tinglysning. Første skridt i dataindsamlingen er afsluttet, og vi regner med at have det klar i API'et og på platformen inden sommerferien.
  • Brugerdefineret kreditpolitik. Vi har påbegyndt arbejdet på et indstillingspanel, hvor det bliver let at opsætte en generel politik for, hvilke virksomheder, man aldrig vil give kredit. F.eks. baseret på virksomhedstype, størrelse og nøgletal.
  • Bedre norsk og svensk filtrering. Nu kan du nemmere definere og trække lister på norske og svenske virksomheder ved brug af Filtrerings-funktionen.
  • Flere e-mails, telefonnumre og hjemmesider. Vi arbejder løbende på at få flere e-mails, telefonnumre og hjemmesider ind i vores API, samt på platformen. 

Dette var alt fra os fra i denne omgang. Vi håber, du blev hængende helt herned til, og at de nye tiltag kan hjælpe dig i hverdagen. 

Tak, fordi du læste med.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev