<img src="https://trc.taboola.com/1298824/log/3/unip?en=page_view" width="0" height="0" style="display:none">
Tilbage til oversigten

Skærp opmærksomheden med en kreditvurdering

  • Kreditvurdering
Journalist, Mikkel Tofte Jørgensen
18 nov. 2020

Hvad har en hotelportal tilfælles med en landmand med 500 malkekøer, et plejehjem i Odense, et bogbinderi i Skive og en vindmølleleverandør i Varde?

De er alle erklæret konkurs i september måned.

Dette er blot nogle af de 183 konkurser, som blev registreret i september 2020. Det fremgår af seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. Antallet af konkurser har godt nok ikke fået Danmarks Statistik til at tænde røde advarselslamper, men som det anføres:

“Hjælpepakkerne til erhvervslivet, som er udløbet ved udgangen af august, har sandsynligvis holdt hånden under mange virksomheder.”

Derfor er der behov for at holde fokus på, hvordan dine samarbejdspartnere, dine kunder, dine konkurrenter, dine leverandører og dine investeringer klarer sig. 

Det kan en kreditvurdering hjælpe dig med.

 

Er der flere konkurser på vej?

Historisk er vinterhalvåret præget af relativt flere konkurser. Og i fly- og rejsebranchen er udsigten ikke særlig positiv. Flybranchen har i 2020 oplevet en hidtil uset katastrofe og luftfartsindustrien står til at miste i nærheden af 100 mia. dollars.

Den største destination for rejsende fra Københavns Lufthavn for tiden er ikke Bangkok, New York, London eller Stockholm. Det er Aalborg. Og intet ondt om Nordens Paris, men det er udtryk for en branche i afgrundsdyb krise. Konkurserne har ramt branchen, og medarbejdere i hotel-, restaurations-, fly-, og turistindustrien bliver afskediget i stigende omfang.

Der er flere konkurser på vej, og det vil ikke kun begrænse sig til de nævnte brancher, fordi leverandører til fx hotel- og restaurationsbranchen også bliver berørt. Spørgsmålet er, hvem der bliver ramt først. Og det hurtige svar er:

Dem, der har den dårligste kreditvurdering

Fly- og rejsebranchen er med andre ord et åbent sår, som vi nu godt er klar over risikerer at blive forværret, ikke forbedret. Men hvad med brancher, der flyver lettere under radaren, fordi deres indtjeningsgrundlag ikke er blevet revet helt væk, men bare er forværret af coronakrisen.

 

Alle brancher er berørt

Som vi illustrerede det i indledningen, er konkurser ikke forbeholdt nogle få brancher. Konkurser er heller ikke begrænset til bestemte regioner. Hele Danmark er berørt af konkurser, fordi hele Danmark er berørt af coronakrisen. Krisen har da også udsat nogle traditionelt økonomisk velfunderede brancher. 

Samtlige brancher, der tilsammen udgør mange hundrede tusinde beskæftigede, har oplevet en tilbagegang i omsætningen fra første til andet kvartal i 2020. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, som afslører, at rådgiverbranchen har haft en omsætningsnedgang fra 1 til 2. kvartal, 2020, på 9% og et deraf følgende fald i beskæftigelsen på knap 1.000 fuldtidsansatte. 

Det fremhæver behovet for at kende til sine leverandørers, samarbejdspartneres og kunders kreditstatus. Den indsigt får du med en kreditvurdering, og har du ikke den indsigt, så risikerer du at miste balancen, når andre falder.

 

Få indsigt og automatiske notifikationer

Udfordringen er, at intet er, som det plejer. Covid-19 har ændret ikke bare på ordrebogen, indtjeningsgraden og forudsætningerne på længere sigt, men faktisk afstedkommer pandemien mere akutte forandringer, som det kræver gode redskaber og indsigt at følge med i. Derfor arbejder vi i Risika med live-opdateringer. Det handler helt enkelt - men ekstremt vigtigt - om at minimere den finansielle risiko i din forretning og virksomhed. 

- “Vi leverer et kredittjek af dine kunder og leverandører, og vi kan sørge for, at du er opdateret, så snart en virksomheds økonomi ændrer sig. Med det samme. Vi bruger nemlig live-data til at udregne vores kreditvurderinger, og genererer automatiske notifikationer til din virksomhed”, forklarer Timm Jeppesen, CEO hos Risika.

Samtidig indeholder Risikas overvågning en lang række opmærksomhedspunkter, der supplerer det dagsaktuelle tilsyn med dine udvalgte virksomheder. Det giver mulighed for at se, når en tendens viser sig, før en eventuel konkurs bliver en realitet (og kreditorerne står i kø). Som vi tidligere har skrevet, kæntrer de fleste konkursramte virksomheder langsomt. Det vil altså sige, at du i kraft af opmærksomhedspunkter som fx industri risiko, soliditetsgrad, udskiftning i ledelse og covid-19 risiko kan være på forkant med din finansielle stabilitet.

Det er automatiske notifikationer og dybere indsigt i den nærmeste fremtid på en og samme tid.

 

Prøv Risika i dag