I takt med at hele verden står over for en energikrise, skal de danske virksomheder nu finde kreative løsninger til at navigere i de nye økonomiske realiteter. En analyse fra SMVdanmark viser nemlig, at virksomheder skal tilpasse deres forretningsdrift, da hver fjerde virksomhed i industri-, råstof- og forsyningsbranchen er enten afhængige eller kritisk afhængige af gas, hvilket kan have en stor økonomisk påvirkning af deres evne til at betale kortfristet gæld.
Efterhånden som adgangen til ressourcerne er blevet dyrere, vil det lægge et yderligere pres på virksomhedernes egen bundlinje og derfor er det nu vigtigere end nogensinde, at tjekke op på dine kunders likviditetsbudget. De høje el- og gaspriser kan have en negativ effekt på dine kunders betalingsevne.
Nedenfor vil vi gennemgå Risikas nye energi-highlights, som netop sætter fokus på, hvilke variable du skal være særligt opmærksom på hos dine samarbejdspartnere og kunder.
Hvis virksomheden både er i en industri, der er særligt eksponeret for øgede energipriser OG virksomheden har en presset likviditet, bør man stærkt genoverveje om man skal fortsætte eller igangsætte et samarbejde.
Det kan være risikabelt at handle med virksomheder, der har stor sandsynlighed for at gå konkurs. Hvis du tilbyder kredit til dine kunder, kan konkurser medføre store tab for din forretning. Vi har lavet en dybere analyse af industrier samt geografiske områder, der viser, at især virksomheder indenfor transport og godshåndtering har oplevet en stigning i antal konkurser med en ændring på hele 82.76% fra 2020 til 2022. Region Midtjylland er med en stigning på 99% den region, der har oplevet den største stigning. Stigningen ligger væsentligt over landsgennemsnittet på 56%.
Høj inflation betyder stigende priser og højere omkostninger for virksomhederne.
Inflationen er den højeste i årtier og det er blevet dyrt at drive virksomhed i Danmark. De øgede omkostninger kan medføre at finansielt skrøbelige virksomheder går konkurs. Følg vores opdaterede tal for konkurser i Danmark på siden her og tilmeld dig!