<img src="https://trc.taboola.com/1298824/log/3/unip?en=page_view" width="0" height="0" style="display:none">
Tilbage til oversigten

Beskyt din B2B virksomhed mod svindel

  • Sund forretning
Simon Ustrup
21 jul. 2022

Både forbrugere og virksomheder anvender i højere grad softwarebaserede løsninger i deres dagligdag. Disse løsninger har en masse fordele, men stiller også specielt B2B virksomheder overfor voksende udfordringer med svindel. Derfor har det aldrig været vigtigere at sætte målrettet ind på løsninger, som kan hjælpe virksomheder med at holde overblikket.

Hvorfor skal du være opmærksom?

Selvom din virksomhed har godt styr på afsløring af svindel, så kan der være områder med plads til forbedring. Forebyggelse og genkendelse af svindel indikatorer er nemlig en løbende proces, som skal modificeres til at imødekomme nye risici. 

 

Software til forebyggelse af svig, svindel og bedrageri kan være svær at se resultatet af i morgen. Det kommer oveni de budgetmæssige udfordringer og generelle prioriteringer, der ikke altid tages forbehold for. Selvom det kan være svært at kvantificere den eksakte gevinst ved at være på forkant med svindel, så er der flere gode grunde til gøre det.

 

Med sociale medier som faktor i informationsdelingen betyder det, at der ikke skal mere end en antydning af et rygte til, før skaden på omdømmet kan være sket. Derfor kræver det ikke mange "succesoplevelser", før investeringen har tilbagebetalt sig.

 

 

Tag kampen op mod svindel

 

Virksomheder og organisationer står over for en udfordring, der kræver et strategisk modsvar. Svindlere og cyberkriminelle har nemlig hele verden som deres legeplads. Det betyder, at fokus på anti-svindel løsninger bør være på tapetet. Men, hvor starter man i kampen mod svindel?

 

Et godt sted at starte er så vidt muligt at aktivere Two Factor Authentication (2FA) i virksomheden. Dernæst bør det overvejes, hvilke svindel indikatorer, der er relevante og hvordan man løbende kan overvåge dem. 

 

Jo flere trusler og indikatorer man bliver opmærksom på, jo mere uoverskueligt kan det virke. Derfor kan det være værdifuldt at prioritere data, automatisering og bedre integration mellem systemer. På den måde undgår man menneskelige fejl, og udnytter sine ressourcer bedst muligt i kampen mod svindel.  

 

"Vi kigger selv på mere end 50 kritiske opmærksomhedspunkter. Så vi kan se lyset i de røde lamper, før de begynder at blinke," siger Timm Jeppesen, CEO hos Risika.

 

Har man ikke tid eller ressourcer til at se på 50 kritiske punkter, så er der her 3 mindre punkter man kan starte med. 

 

3 gode råd:

 

  • 💡Email: Er domænenavnet stavet korrekt og er det realistisk, du skal modtage den email? 
  • 💡 Baggrundstjek telefonnummeret: Stemmer nummeret overens med numre fra firmaet, personen siger, de kommer fra.
  • 💡Opmærksomhedspunkter: Overvejelser omkring de største trusler for virksomheden samt inkorporering af disse punkter på tværs af organisationen. Det kan eksempelvis være rapporteringsrutiner til håndtering af bedrageri, som kan benyttes på nuværende og potentielle kunder. 


Svindel mellem virksomheder 

 

Vidste du, at du kan blive ufrivillig del af en momskarrusel? Det kan være svært at gennemskue, hvorvidt der er en momskarrusel under opsejling. Derfor, bør man som virksomhed kende relevante indikatorer for svindel.

 

Generelt er disse indikatorer en del af den ‘due diligence’  eller svindel analyse, som mange B2B virksomheder foretager. Netop her kan Risikas overvågning, der indeholder flere opmærksomhedspunkter give dig og din virksomhed mulighed for at se, når en tendens viser sig. Det kan både være relevant i forhold til nuværende erhvervskunder, men også i analysen af en potentiel erhvervskunde.

 

 

Notifikationer og dybere indsigt

I en samhandel med nuværende og potentielle kunder, er det vigtigt man har gjort sig nogle overvejelser om, hvilke risici man ønsker at tage. 

 

Disse overvejelser fastlægger man typisk i en kreditpolitik. Til dette bør man benytte et kreditvurderingsværktøj, hvor man kan få et indblik i virksomhedens økonomi og generelle opmærksomhedspunkter.

 

Med Risikas platform kan du spare tid og mindske den finansielle risiko. Desuden modtager du automatiske notifikationer, når der sker ændringer i virksomheden du følger.